Brian i vietnam

Vil lige vise at vi også laver lidt indimellem risuddelingerne, tøjet, festerne og sårene eller måske skulle man sige udenom alle de andre ting…

Risuddelingerne får stadig godt og vi når langt omkring. Vi har nu været ude 4 gange og vel ca. uddelt til 200 familier i 4 communes (ved ikke om det kan oversættes direkte til kommune, men noget i den retning). Det er meget forskelligt hvordan det foregår fra sted til sted og nu er der alligevel kommet så mange penge ind at det er svært at finde ud af hvad vi skal bruge dem til… Så der bliver gjort det at vi opretter en fond som nogle få fra kulturstudier og Vinh der hjælper os har adgang til, så vil pengene fortsat blive brugt bedst muligt.

Svenskerne der holdt charity-festen (og som fil 75 mio dong ind = ca
30000 n.kr) er rejst og har overladt ansvaret til os. Det er en kæmpe ære at de stole nok på os til at overlade ansvaret til os. Det var ret overvældende da Maja kom og spurgte om vi ville tage os af det eftersom de ikke rigtig syns der var andre det ville passe at overlade dem til… Lidt vildt at folk stoler så meget på én!

og det her er for vildt - denne dame tog en sæk på ryggen som det tog to skandinaver der var mere end et hoved højere end hende at løfte!!!

Og nu er de jo så rejst, dom svenska – det er ikke sjovt. Savner allerede party-svenskerne utrolig meget. Der skete altid noget omkring dem og de var altid søde og glade. Det gode er jo så at vi skal se dem igen når vi kommer hjem.

Og dette er så 1/3 af svensken Maja

Øyvind, der nok er den sødeste nordmand der findes rejste også i går og det var et tab for hele Dong Khahn. Kender ingen så stylet som ham og så god til at holde en herlig Nik og Jay fest eller gå kold klokken 24 (jo det skulle da lige være uffe).

og her er øyvind så i sin nik og jay t-shirt - der er blevet lavet hos den lokale skrædder...

Så man går da lidt og gør sig nogen tanker disse dage. Både om at blive, men også om at komme hjem. For nu er over halvdelen af tiden gået og om en måned og lidt tid så er det jo mig der vender hjem… Uh det er ikke nemt at forholde sig til – faktisk næsten ligeså svært som det var at forholde sig til at skulle rejse ud! Godt der er en masse søde mennesker jeg savner som en gal mens jeg nu er væk – for ellers var der godt nok ikke meget ved at skulle hjem…